Om foreningen

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til husflidsarbejdet, gennem undervisning, aktiviteter og foredrag for voksne og børn.
Hammer Husflidsforening er en forening tilknyttet Fora - læring og kreativitet i fællesskab.
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til husflidsarbejdet, gennem undervisning og aktiviteter for voksne og børn.
Skolen har til huse på Hammer Husflidsskole, Byvej 20, Hammer, 4700 Næstved.
Fladså Husflidsforening blev dannet ved en sammenslutning af Everdrup-Snesere Husflidsforening og Hammer Husflidsforening i 1971.
Senere har bestyrelsen besluttet atter at benytte navnet Hammer Husflidsforening. Foreningen dækker Næstved og Præstø området.
Snesere Husflidsforening blev dannet i 1873. Hammer Husflidsforening blev dannet i 1909, denne forening byggede en husflidsskole i Hammer i 1915, på Byvej 20, Hammer, 4700 Næstved. Bygning og inventar er stort set ikke ændret, dog er der kommet moderne maskiner til.
Hammer Husflidsforening udbyder kurser og foredrag under folkeoplysningsloven, samt kurser for børn og voksne sammen, og vi har mange aktiviteter om håndværk, håndarbejde og smykkefremstilling.
Foreningen gør meget for at holde de gamle husflidsdyder ved lige, men vi laver også nyere ting. Eksempler er træarbejde, møbelrestaurering og trædrejning, pileflet, træskæring, papirflet, gummitasker, æskefremstilling, glasperler og læderarbejde.